Denne hjemmeside anvender cookies

Hjemmesiden anvender cookies til analyse og markedsføring.
Din adfærd registreres hos tredjepart som Google og Facebook.
Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik,
hvor du også nemt kan slå cookies fra.

Billeder og GDPR - sådan er reglerne for fotos på internettet

Må du lægge billeder af ansatte på hjemmesiden? Og hvad med billeder med kunder og lignende? Gør det nogen forskel, om det er på hjemmeside eller på de sociale medier? Læs mere herunder for at få styr på reglerne om billeder og GDPR

Med den nye databeskyttelsesforordning er der kommet øget fokus på netop dette spørgsmål. Læs mere om, hvordan reglerne er herunder.

Hvornår må du lægge billeder på internettet?

Du må offentligøre billeder på internettet i to situationer:

  1. Offentliggørelse af billeder på internettet med samtykke
  2. Offentliggørelse af billeder på internettet uden samtykke

Hvis det er muligt, anbefales det altid, at du indhenter samtykke. Men samtykke har også sin ulempe, da dette til enhver tid let kan trækkes tilbage.

Hvis det ikke er muligt, anbefales det, at du som minimum klart og tydeligt oplyser om, at du tager billeder, formålet med at tage billeder, hvor billederne offentliggøres henne, og hvornår de slettes.

Det kan både være mundtligt idet billederne tages, men det kan da være svært at påvise, at du overholder reglerne for samtykket om, at det skal være informeret. For eksempel kan det derfor være bedre at lave en politik for offentliggørelse af billeder og lægge på hjemmesiden eller lignende.

Du skal ligeledes huske, at der kan være nogle regler for copyright - altså ophavsret. Med andre ord, hvem ejer billedet? Og hvem må dermed bestemme, hvad der skal ske med billedet?

1. Offentliggørelse af billeder på internettet med samtykke

Udgangspunktet er, at det er tilladt at offentliggøre billeder på internettet, hvis du har personen/personernes samtykke.

Det betyder, at hvis du har fået lov til det af personen/personerne på billedet, må du gerne offentliggøre det.  

Hvis du har indhentet samtykke og fået lov til at tage billeder, skal du huske, at du skal kunne dokumentere samtykket. Samtykket skal ligeledes overholde de almindelige krav til et samtykke (det skal for eksempel være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt).

Husk derfor, at:

  • du skal dokumentere samtykket (for eksempel med en samtykkeerklæring, som underskrives)
  • samtykket skal overholde kravene til et samtykke for eksempel om, at det skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt

Det er selvsagt besværligt at skulle bede om samtykke hver gang, du skal tage et billede for at få lov til at offentliggøre det på internettet.

Det vil i mange situationer ikke være praktisk muligt at indhente og dokumentere samtykke. Det er for eksempel ved almindelige stemnings- og situationsbilleder - for eksempel af ansatte siddende på et kontor til offentliggørelse på LinkedIn eller lignende til markedsføringsbrug. 

Du må dog gerne i visse tilfælde offentliggøre billeder på internettet uden samtykke. Læs hvornår herunder.

2. Offentliggørelse af billeder på internettet uden samtykke

Hvis du ikke har/kan samtykke fra personen på et billede, må du i visse tilfælde alligevel gerne offentliggøre billedet.

Det er altid en konkret vurdering, hvornår du må offentliggøre billeder på internettet. Der er ikke nogle situationer, der er ens.

Overordnet set er der dog disse tre betingelser, som alle skal være opfyldt, før du må offentliggøre billeder på internettet uden samtykke:

  1. Der skal være en legitim interesse og offentliggørelsen skal desuden følge forordningens principper herunder særligt have et legitimt formål
  2. Billederne skal være harmløse
  3. Billederne må ikke være portrætbilleder

Husk også på reglerne om ophavsret i ophavsretsloven, der giver ophavsmanden til billedet en eneret. Kontakt os for at få nærmere rådgivning om dette.

Lad os se lidt nærmere på de 3 betingelser for offentliggørelse af billeder uden samtykke. 

1. Der skal være en legitim interesse og et legitimt formål

Du skal have lov til at offentliggøre billederne på internettet. Juridisk siger man, at du skal have et lovligt grundlag eller et ’behandlingsgrundlag’.

Hvis du ikke har samtykke, kan behandlingsgrundlaget være, at du har en legitim interesse i at offentliggøre billederne på internettet.

Det er også dette, der kaldes for ”interesseafvejningsreglen”. Den fremgår af artikel 6, stk. 1, litra f i forordningen.

Du skal vurdere, om du har en legitim interesse og dermed en ret til at offentliggøre billeder på internettet.

Spørg dig selv: ”Vægter virksomhedens interesse i at offentliggøre billederne tungere end personerne på billedets interesse i, at billederne ikke offentliggøres?”

Hvis ja, er der en legitim interesse og dermed et behandlingsgrundlag.

Du skal dog ligeledes overholde forordningens principper for behandling af personoplysninger.

Det betyder bl.a., at der skal være et legitimt formål med at offentliggøre billederne (artikel 5, stk. 1, litra b).

Det vil sige, at der skal være et sagligt formål. Det kan for eksempel være markedsføring af virksomheden for at tiltrække kunder.

Hvis du har en legitim interesse, et legitimt formål og desuden overholder forordningens øvrige principper, skal du i sammenhæng med dette sørge for, at billederne er harmløse og ikke er portrætbilleder.

2. Billederne skal være harmløse

I forlængelse af betingelse nr. 1 om legitim interesse og legitimt formål, skal billederne ligeledes være harmløse.

Det betyder, at personerne på billeder ikke med rimelighed må kunne føle sig:

  • udstillet
  • udnyttet eller
  • krænket

Hvorvidt et billede er harmløst er en helhedsvurdering. Der skal tages hensyn til:

  • karakteren af billedet
  • sammenhængen hvori billedet optræder
  • formålet med offentliggørelsen

Eksempel: Et billede af to genkendelige personer på en bar, der kysser vil normalt ikke være harmløst. Dette vil være en intim situation, der kan være krænkende at offentliggøre.

Hvis der er en legitim interesse og et legitimt formål mv. i at offentliggøre billederne på internettet, og billederne er harmløse, må du gerne offentliggøre billederne, hvis der ikke er tale om portrætbilleder. 

3. Billederne må ikke være portrætbilleder

Det er et krav, at billedet ikke er et portrætbillede.

Datatilsynet skelner mellem portrætbilleder og situationsbilleder. Ved portrætbilleder er formålet selve personen/personerne på billedet og ikke situationen.

Eksempel: portrætbilleder er eksempel billeder af ansatte eller medlemmer på hjemmesider.

Portrætbilleder kræver normalt altid samtykke. Det betyder, at du altid skal have accept fra personen/personerne på billederne til at måtte offentliggøre dem på internettet.

Hvis Datatilsynet banker på døren

Hvad gør du, hvis Datatilsynet banker på døren?

Datatilsynet kan enten af egen drift sikre, at du overholder forordningen eller reagere efter klage fra en person.

Derfor er det vigtigt, at du overholder forordningen.

Det anbefales, at du som minimum gør følgende, hvis det er relevant:

  1. Lav en ekstern politik for offentliggørelse af billeder i markedsføringsøjemed (oplysning til kunder mv.)
  2. Lav en intern politik for offentliggørelse af billeder til markedsføringsøjemed (oplysning til medarbejdere, hvordan processen er)
  3. Lav skriftlig samtykkeerklæring og indhent samtykker, hvis det er muligt

Ekstern politik for billeder i markedsføringsøjemed

Det anbefales, at du både laver en ekstern og intern politik i forhold til billeder til brug for markedsføring for eksempel billeder til Facebook eller lignende, hvis dette er relevant.

Den eksterne politik skal oplyse omverdenen, at I overholder forordningens krav til offentliggørelse af billeder.

Det anbefales at lægge politikken på jeres hjemmeside, hvis det er muligt.

Du kan også skrive denne politik ind i den øvrige dokumentation, der dokumenterer, at I overholder forordningen eller i jeres såkaldte ’artikel 30-fortegnelse’.

Intern politik for billeder i markedsføringsøjemed

Den interne politik er en oplysning til medarbejdere om, hvordan processen er ved offentliggørelse af billeder til markedsføringsbrug.

Politikken kan skrives ind i personalehåndbogen eller lignende.

Det skal skrives ind, at medarbejderen skal sikre, at billedet overholder forordningens krav om legitim interesse og formål, billedet er harmløst, og der ikke er tale om et portrætbillede.

Dette skal sikre, at medarbejderne bliver klar over processen, og hvad der skal ske ved offentliggørelse af billeder på internettet.

På den måde kan du sørge for, at den/de ansvarlige medarbejdere ikke blot offentliggør alle billeder, som eventuelt kan krænke eller udstille personer og dermed ikke overholder kravene i forordningen.

Billeder af ansatte

I forhold til billeder af ansatte vil det være nemmere at indhente samtykke. Dette er derfor at foretrække.

Hvis der er tale om portrætbilleder og ikke bare situationsbilleder, skal der indhentes samtykke. Lav derfor en samtykkeerklæring til de ansatte, hvis det er nødvendigt.

Lav også en politik for offentliggørelse af billeder af ansatte fx til en medarbejderhåndbog.

I denne skal der som minimum stå følgende:

  • at virksomheden ønsker at offentliggøre billeder af ansatte til deres hjemmeside
  • at formålet er, at eventuelle kunder mv. kan identificere medarbejderne
  • hvor billederne bruges udover på virksomhedens hjemmeside, hvis dette er tilfældet (for eksempel til markedsføring på sociale medier)
  • at billederne af den ansatte slettes ved fratrædelse. 

Opsummering

Som virksomhed skal du sørge for at være klar over reglerne for offentliggørelse af billeder på internettet, så du overholder databeskyttelsesforordningen senest fra senest 25. maj 2018.

Reglerne er opsummeret:

  • Du kan enten offentliggøre billeder med eller uden samtykke (accept fra personen/personerne på billederne)
  • Hvis det er muligt, anbefales det, at du indhenter samtykke fra personen/personerne på billederne
  • Hvis det ikke er muligt at indhente samtykke, skal du sørge for, at betingelserne for at måtte offentliggøre billederne uden samtykke er opfyldt
  • Der er 3 betingelser for at måtte offentliggøre billeder uden samtykke: 1) offentliggørelsen sker med legitim interesse og legitimt formål, 2) billederne er harmløse, 3) billederne er ikke portrætbilleder
  • Sørg for at lave de rette dokumenter, som kan påvise, at I overholder databeskyttelsesforordningen - for eksempel intern og ekstern politik for billeder til markedsføring samt politik for billeder af ansatte på hjemmeside mv.
  • Indhent nødvendige samtykker for eksempel ved portrætbilleder af ansatte, og hvor det ellers er muligt

Brug for mere hjælp?

Har du brug for mere hjælp til for eksempel billeder og GDPR?

Eller bare generelt brug for hjælp til GDPR og Persondataforordningen?

Så er du altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Kontakt os her:

 

Kontakt os her for at få hjælp

Kilde:

https://www.datatilsynet.dk/erhverv/personaleadministration/billeder-paa-internettet/

 

DISCLAIMER: Ovenstående er skrevet ud fra bedste fortolkning af Persondataforordningen/GDPR på nuværende tidspunkt. Ændringer i love, vejledninger, praksis mv. kan have betydning for fortolkningen fremadrettet. Vi anbefaler altid, at du får juridisk rådgivning, hvis du vil være sikker på at overholde reglerne. Kontakt os for at høre nærmere.

Kunder vi rådgiver